Af Niels Chr. Alstrup
Hvis jeg lader mine fingre vandre tilfældigt over tasterne på min skrivemaskine, kunne det hænde, at min tirade skabte en forståelig sætning. Hvis en hær af aber klimprede på skrivemaskiner, ville de måske skrive alle bøger i British Museum.
– Arthur Eddington i The Nature of the Physical World, 1928
Læresætningen om uendeligt mange aber (engelsk: The Infinite Monkey Theorem) siger, at en abe, der taster tilfældigt på en skrivemaskine over et uendeligt langt tidsrum, næsten helt sikkert vil indtaste eller forfatte en given tekst, for eksempel William Shakespeares samlede værker.
Læresætningen illustrerer problemerne ved at opfatte uendelighed som et enormt, men endeligt tal og sætningen kan bevises matematisk.
Selvom tankeeksperimentet med de tastende aber tydeligvis ikke kan udføres i praksis, eftersom det enten kræver uendelig meget tid eller uendeligt mange ressourcer (læs: aber), har lærersætningen ikke desto mindre inspireret både virtuelle og fysiske forsøg med automatisk tekstgenerering:
The Monkey Shakespeare Simulator simulerede i 2003 en stor population af virtuelle aber, der klimprer løs på hver sin skrivemaskine, med det mål at se, hvor lang tid det ville tage at producere et komplet Shakespeare-skuespil. Bedste resultat er angiveligt 26 bogstaver fra Julius Cæsar, første akt, scene 1:
Flauius. Hence: home you idle CrmS3RSs
jbnKR IIYUS2([;3ei'Qqrm'
Måske ikke den mest overbevisende rekord
Forelæsere og studenter fra Universitet i Plymouth efterlod også i 2003 et computertastatur i en indhegning med seks makakaber i Paignton zoologisk have i Devon, England, i en måned. Ikke alene producerede aberne kun fem sider hovedsageligt bestående af bogstavet S; de begyndte også at angribe tasterne med en sten og gik derefter over til at urinere og lave andre efterladenskaber på dem.
Egentlig et fuldstændigt rationelt respons på at blive underkastet et tåbeligt eksperiment.